Artikel om AI som støtte i folkeskolens undervisning

Artiklen er udgivet på min blog side til og om undervisning, IUL.dk, for lidt tid siden. Jeg tænkte dog, at den også viser et indblik i hvad jeg arbejder med og tænker over, så her er et forsmag på den til mit portefølje.

Resumé

AI kan allerede nu støtte arbejdet som underviser i folkeskolen på en måde, der er praktisk relevant for både lærere og skoleledere. Den største og mest dokumenterede værdi ligger ikke i, at AI “overtager undervisningen”, men i at den hjælper med forberedelse, materialegenerering, differentiering, formativ feedback og visse inklusionsopgaver. Samtidig er forskningsgrundlaget stadig ungt: den mest omfattende gennemgang hvad der svarer til grundskolden (kaldet K-12 på engelsk pga. børnehave (kindergarten) til 12. klasse, altså svarende til startem af gymnariet) fra 2026 peger på, at den kausale evidens fortsat er begrænset, men også på, at AI kan reducere læreres tidsforbrug på rutineopgaver uden tydelige kvalitetstab, og at værktøjer med pædagogiske guardrails fungerer bedre end generelle chatbots, især når de giver hints og trinvis støtte frem for færdige svar. ¹

I en dansk skolekontekst er den vigtigste konklusion derfor organisatorisk snarere end teknologisk: Skoler bør ikke begynde med “hvilken chatbot skal vi købe?”, men med en fælles retning for, hvornår AI faktisk giver faglig, didaktisk og pædagogisk mening. Den mest brugbare danske ramme kommer lige nu fra Børne- og Undervisningsministeriet og Styrelsen for It og Læring, som kombinerer syv anbefalinger til brug i folkeskolen med en juridisk og organisatorisk syv-trins model for kortlægning, rolleafklaring, lovlighed, risikohåndtering, information, politikker og kompetenceudvikling. ²

For indskolingen er det mest robuste spor normalt lærer-styret AI, ikke elevers frie brug af generelle konti. Det skyldes både didaktiske forhold og platformsvilkår: generelle tjenester som ChatGPT er ikke beregnet til børn under 13 år³, og yngre elever har typisk størst udbytte af tydelig menneskelig stilladsering, multimodale forklaringer og korte, strukturerede interaktioner. På mellemtrin og i udskoling bliver AI mere relevant direkte i elevaktiviteter, især til idéudvikling, sprogstøtte, guidet problemløsning, projektarbejde og refleksion over teknologiens muligheder og begrænsninger. Men også her virker pædagogisk styret brug bedre end “fri promptning”, hvis målet er varig læring frem for kortsigtet opgaveløsning.

Den anbefalede vej for en almindelig folkeskole er derfor trinvis: Start med få, lærerrettede og lavrisiko-brugsscenarier; vælg godkendte værktøjer med kontrakt, dataafklaring og lokal support; opbyg AI-literacy blandt medarbejderne; og skaler først til mere elevnær brug, når skolen har dokumenteret tidsgevinst, pædagogisk merværdi og forsvarlig databehandling. Det er også den tilgang, der passer bedst til EUs AI-forordning, hvor AI-literacy allerede gælder, og hvor organisationer forventes at tilpasse kompetenceudvikling til både kontekst, risici og de personer, AI-systemerne bruges på. ⁴

Læs den fulde artikel

Kilder

Note Artiklen og cover-billedet er lavet med støtte af kunstig intelligens.