Jeg lægger ikke skjul på at jeg er glad for moderne japansk kultur som privat-person, primært deres tegneserier og -film der har en dybde man sjældent finder i andre landes langt mindre omfattende tegnede medier. Dette har ledt mig som privat-person til at have en del sider om det, og japanimation.dk er et galleri hvor folk kan dele billeder der relaterer dertil.
Det vigtige for mig var at have en åbenbart platform hvor man let kan føje nyt til og hvor billederne var i fokus samt at folk let skal kunne oprette brugere og dele billeder og små videoklip med andre. Siden er selvfølgelig også responsiv så den tilpasser sig efter om den bruges på en computer eller en mobiltelefon og der er en del flere små detaljer under overfladen der øger dens brugbarhed som åbent galleri.

Jeg er klar over problemet med copyright på det materiale der måtte blive delt på siden, men ligesom YouTube kan jeg kun rette mig efter klager og så holde øjnene åbne og luge ud.

Link til siden