CVR nummer lukket men kører videre
Som folk måske har set har foråret været en ret død periode for firmaet, og det har ledt mig til at lukke CVR-nummeret, da der var en masse arbejde, pligter og udgifter forbundet med det uden at jeg tjente noget på at have det. Det samme gjaldt firma-telefonen, så nu har jeg kun ét mobil-nummer igen.
Dette betyder dog ikke at jeg ikke agter at arbejde for folk mere! Min trang til at lave spændende hjemmesider for folk er om noget større end nogensinde, og jeg har udviklet mig meget i de måneder der har været tavst.
I praksis vil det ingen betydning have for hvordan jeg opfører mig og arbejder, jeg har aldrig tjent over de 50.000 der er grænsen for at skulle registreres uanset hvad så det var kun i håbet om at det ville ske, så WLE går fra at være et decideret firma-navn til blot at være en form for “brand” eller øgenavn om man vil for mit professionelle arbejde – hvilket det egentlig har været hele tiden.
Jeg har da også haft arbejdsopgaver i de måneder, men fælles for alle var at de insisterede på at hyre mig som person og ikke som firma, de ville gerne betale mig som time-ansat (og til samme løn som jeg ville forlange gennem firmaet), de ville bare ikke have det skulle være et decideret eksternt firma. Nogle af disse opgaver har trukket ud fordi kundernes ønsker var vage, men de er nu ved at være så klare at jeg kan tillade mig at lægge dem ind i portefølget hen over de næste uger.
Skriv et svar