“Advanced Permalinks” plugin til WordPress
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på min blog, eLauridsen.dk
Jeg må indrømme at jeg har været doven på flere WordPress sider jeg administrerer og ladet dem bruge standard navngivnings-strukturen (/?p=%post_id%/ eller nogle bogstaver og tal efter hoved-url’en om man vil) frem for en mere søgemaskine-venlig (og i sidste ende vel huskbar) struktur som f.eks. /%year%/%monthnum%/%postname%/ (http://url/år/måned/navn-på-indlæg).
En af grundene til at jeg var doven og ikke rettede det var nok, at jeg på visse sider har så mange indlæg at random tekst gav en langt kortere løsning, men efter at jeg har læst op på SEO og tænkte mig om i et års tid er jeg kommet frem til at andre strukturer er bedre. Men hvad gør man så, når man allerede har linket ekstensivt til ens indlæg rundt omkring?
Man sætter en form for 301 redirect op, og den letteste måde for WP brugere er (som med det meste andet) via plugins. Der er en del til formålet, og jeg faldt over en del anbefalinger af Advanced Permalinks, så jeg prøvede det. Det giver en rigtig god mulighed for at sætte flere permalink strukturer op, både til intern migrering (der er direkte en funktion til det) eller til at pege på andre sider. Det hele er godt forklaret og let at overskue.
Gode ting
- God fleksibilitet, mulighed for at sætte en god variation af custom regler op
- Overskuelig sektion til let migrering fra en permalink-struktur på ens WordPress til en anden
- Let at sætte permalinks op til at pege andre steder hen
Dårlige ting
- Virker ikke med WordPress 3.4 (på det tidspunkt dette indlæg er skrevet) da det ødelægger sider – links til posts virker upåklageligt, så hvis man ikke bruger sider men kun indlæg er dette ikke et minus
Hvis man ikke bruger nyeste (som 3.4 pt er hvis man ikke tæller betaerne af 3.5 med) WordPress eller ikke benytter side-funktionen kan pluginnnet varmt anbefales, det er nok det bedste af slagsen jeg har benyttet, men desværre kører jeg 3.4 så måtte finde et andet.
Skriv et svar