“GRA4″ socialt netværks plugin til WordPress

Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på min blog, eLauridsen.dk

 

Det er ingen hemmelighed at jeg er glad for WordPress, Joomla og Drupal som løsninger, idet de i langt de fleste tilfælde kan dække ens behov. Selv WordPress vil kunne dække mange kunders behov, eventuelt med de rigtige plugins, men mange holder sig jo væk derfra da det “bare” er en blog.

Da jeg netop bruger WP til mange større sider er jeg konstant på jagt efter ny eller bedre plugins til at føje spændende funktioner til siderne, og derfor har jeg testet utallige og set en del forskellige muligheder mere eller mindre vel udført.

Især forummer og sociale netværk er et område jeg har fokus på, og i den anledning har jeg testet GRA4 og om det var noget jeg kunne bruge. Jeg endte med at droppe det, ikke fordi det ikke var godt lavet og udfyldte størstedelen af min ønsker, men på grund af ét i mine øjne meget stort minus.

 

Gode ting

  • Relativt let at sætte op
  • Det kræver ikke nogen særlig opsætning af webserver eller andet, er plug-and-play direkte fra WordPress’ af
  • God opbygning som alle der har brugt et forum eller socialt netværk online vil gennemskue med det samme
  • Fleksibelt for brugeren hvad han vil se via en widget opbygning
  • Ligger i en boks på ens WordPress side og kan dermed integreres 100% med ens sides opbygning
  • Bruger ikke iframes eller lignende
  • Deres brug af egen server er (ifølge producenten af pluginnet selv) 100% anonym og de indsamler ikke data på brugerne (ifølge producenten af pluginnet selv)
  • Kræver ikke at man registrerer hos en 3die part
  • Kræver ikke at ens brugere registrerer sig hos en 3die partDette er det store minus ved at integrere services som FaceBook og lignende

 

Dårlige ting

  • Relativt let at sætte op
  • Det er ikke idiot-sikkert så en bruger med lav erfaring vil kræve en anden til at sætte det op, kan således ikke anbefales til nybegynder klienter da man skal ind og redigere i html kode til et indlæg, rette dets permalink etc.
  • Fungerer ikke optimalt med alle temaer
  • Det kan dog delvis omgås med lidt finjusteren af dets indstillinger og eventuel roden rundt i ens temas kode, men uden at grave i php/css koden kan man ikke få sidebars fra ens tema til at virke
  • Det ligger ikke 100% på ens egen server men benytter deres server til at drive dele af tjenesten
  • Det viser indhold af andre netværk på GRA4s server under indholdet af ens eget
  • Det er op til den enkelte hvor graverende dette er, og det vil givetvis blive mindre synligt når ens netværk kører, men at ens eget netværk blandes med andre netværk på deres server gør i sidste ende servicen ubrugelig for mig – især da mange af de posts der dermed “reklameres for” på ens side reelt er spam for firmaer og andre services

Du vil også synes om

Skriv et svar