Dette indlæg blev oprindeligt skrevet på min blog, eLauridsen.dk

 

Siden jeg indimellem skifter temaer, og i det hele taget prøver en del af for at danne mig et grundlag af hvad der er på markedet uden at jeg selv skal kode det (hvorfor opfinde den dybe tallerken når man kan lade være og samtidig bruge tiden på andet) og det kan resultere i at tingene ser forkerte ud fordi billeder i indlæggene har forskellige størrelse.

Det er her Hungred Image Fit kommer ind, idet det resizer alle billeder i indlæg til den rette størrelse on the fly, ikke kun når de uploades. Det sidste vil selvfølgelig være smartest, men hvis du skifter størrelse på din blogs indholds område skal du jo hen og redigere alle dine gamle indlæg, og der kan pluginnet spare dig for megen tid.

 

Jeg har prøvet et par andre i samme anledning, men Hungred var det jeg synes bedst om. Man lægger det ind og så virker det fra første sekund, konfiguration er ikke nødvendig, men man kan indstille bredde størrelsen i dens menu-punkt under Værktøjer/Tools og om den kun skal aktivere ved visse nøgleord (tags).

Jeg tror mange kan få glæde af dette plugin, især hvis man administrerer flere WP installationer og dermed kan ende med at bruge megen tid ved layout og versionsskifter, så anbefalingen er hermed givet videre til dem.